Draaby kirke

Kirkens historie
Den originale kirke består af kor og skib, der stammer fra 1100-tallet. Gamle grave fundet under kirken, kunne dog tyde på en tidligere trækirke. Soklen er af frådsten, mens murene er af kløvede og rå marksten.
I 1300-tallet blev kirken forsynet med krydshvælv, noget der kom til at præge mange landsbykirker i dette tidsrum, og i 1460 blev kirken udvidet med sakristi og også forlænget mod vest i munkesten. Sakristiet var beregnet til opbevaring af kirkens messe udstyr og andre kirkelige kostbarheder. Desuden blev kirkens skøder, testamenter og andre værdipapir blev opbevaret her.

Efter reformationen, i tidsrummet omkring 1625 – 50, blev der bygget et tårn over vest-forlængelsen. Det nuværende våbenhus blev opført i 1778-79, ligesom tilbygningen mod nord blev opført i denne periode.
Til kirken hører også ligkapel og materialerum. Dette har til huse, i den tidligere kirkestald. Kirkestalden var nødvendig, da menigheden kom langvejs fra og skulle have hestene opstaldet, mens de var i kirke. Draaby kirke var et anneks under Gerlev kirke, men i 1911 blev Draaby kirke selvejende. Der er restaureret på kirken i 1972 og 1993.

Seværdigheder
I våbenhuset ses skjold med grevinde Danners våben og valgsprog. Det gamle orgel er skænket af grevinden og blev indviet på Frederik den VII’s fødselsdag i 1870. Disse ting vidner om tilknytningen til Jægerspris slot. I gulvet inde i kirken, er der nedlagt flere gravsten, over personer fra slottet. Fra 1400-tallet er bevaret et krucifiks. Den store altertavle stammer fra 1630. Den forestiller den sidste nadver og kommer fra Hans Barchmanns værksted. Prædikestolen kommer samme sted fra og har tidligere været forsynet med en himmel. Den nuværende døbefont stammer fra 1830. Den er udført af Peter Jochumsen, der også har udført tilhørende dåbsfad og kande. Det ophængte skib inde i kirken, er en gave fra slagtermester Lund i Jægerspris fra 1944.

Kalkmalerierne
Den største seværdighed i Draaby kirke er kalkmalerierne. De blev udført af Isefjordsværkstedet, der var aktivt fra ca. 1460 til 1480.Tegningen viser grundplanen af Draaby kirke. De mørke dele er det oprindelige kor og skib. De skraverede dele er vest-forlængelsen og sakristiet. De lyse dele er våbenhus og sideskib. Pilene på tegningen angiver læseretningen for malerierne.

Koret
Motivkredsen, der er fra Gammelt Testamente, forestiller skabelsen, syndefaldet og uddrivelsen af Paradis. Man begynder i øst med et frontalt billede af Gud. Slangen i syndefaldet er fremstillet med krone for at vise, at det er den kronede fyrste, altså det ondes hersker, men slangen har også menneskeansigt (kvindeansigt!)for at vise, at det onde findes i os alle. Under selve korbuen (triumfbuen)er der mod nord et billede af Paulus med et sværd og en spændebibel og på den modsatte side en kvindeskikkelse, sandsynligvis Den hellige Birgitta, fordi hendes attributter er en bog og en pen.

Første hvælv gengiver Isefjordsværkstedets mest benyttede legende, legenden om Laurentius. Kejser Valerian forhører pave Sixtus II, for at tvinge ham til at hylde afguder og aflevere kirkens skat til kejseren. Kejseren er iført en kostbar frakke med lange opslidsede ærmer og holder sværd og scepter i hænderne. Sixtus føres frem for kejseren af to knægte. Hvælvets centrale skikkelse er Sixtus’s ærkedegn, Laurentius, der allerede her har glorie om det tonsurklippede hoved. Sidst i kappen, bliver Sixtus tortureret og halshugget. I kappens nordre svikkel er Laurentius i færd med at uddele kirkens skat til de fattige, og mod vest fører Laurentius de samme syge og fattige frem for kejseren og præsenterer dem, som den efterlyste kirkens skat. Østkappen viser så selve martyriet.

Nordligst står kejseren, der har befalet, at Laurentius skal steges på en rist, som straf for, ikke at ville ofre til guderne. Han bliver pisket, fordi han har uddelt kirkens skat. I kappens top, lige over Laurentius på risten, ses den afdøde helgens sjæl, som af en engel føres til himmels, siddende med foldede hænder i et klæde. Endelig er der i vestkappen indskudt legenden om Hippolyt.

Andet hvælv viser den ”normale” fortælling i billede rækkefølgen. Bebudelsen, Jesu fødsel, De hellige tre Konger og deres tilbedelse af Jesus.

Tredje hvælv viser lidelses historien. Den er desværre svær at se p.g.a. de to piller, der holder tårnets øst væg. Vestkappen viser hele den store Dommedagsscene. Den kan dog ikke ses i sin helhed, p.g.a. orglet.

Der findes mere materiale om kalkmalerierne i kirken og på graverens kontor. 

 

-   -   -   -   -   -   -   -   -   -   -   -

Graver ved Draaby Kirke
Lene Johansen

Telefon: 47 53 27 42

E-mail: graverdraabykirke@hotmail.dk

Træffes bedst:
Tirsdag til fredag kl. 12-13. Mandag fri.


Billeder af Draaby Kirke taget af graveren m. fl.