Restaureringen af kirken

Kirken lukkede i begyndelsen af november 2012, hvor den gennemgribende restaurering gik i gang. Det første der skete var, at alt inventaret blev fjernet. Altertavle, krucifiks og prædikestol blev bragt til konservator, stolestaderne til snedkerværksted, orglet taget ud og de gamle gulvklinker og trægulve taget op.

Vi havde besluttet, at samtidig med at kirken skulle restaureres, skulle varmesystemet skiftes fra el-varme til fjernvarme. Det betød, at der skulle skabes plads til arbejdet med støbningen af kanaler til rørlægningen. Vi ville også have den samme nye gulvklinke i hele kirken. Det betød, at alle gulve skulle graves op i ca. 50 cm’s dybde for at give plads til varmerør og underlag for de nye klinker. Det var et krav fra Nationalmuseet, at sandet under de gamle gulve skulle sies og opbevares i et telt uden for kirken, så det kunne blive kørt ind igen.

Foran alteret blev der fundet spor af en murstensgrav sandsynligvis fra 1700-tallet, desværre var den tom. De skeletrester, der blev fundet rundt i kirken, er nu alle blevet begravet foran alteret.

Næste skridt var, at der blev sat stillads op i skibet, så der blev dannet et gulv i første sals højde. Nu kunne konservatorerne komme til kalkmalerierne, og murerne gå i gang med gulvene. Det var vigtigt, at det ene arbejde ikke sinkede det andet. Det var meget tidskrævende arbejde at rense kalkmalerierne, da det foregik med ”viskelæder” og fine pensler. Arbejdet, der varede året ud, skulle fjerne snavs og sod fra stearinlysene fra den lyse baggrund og sporadisk friske billederne op.

Imens arbejdet med gulve og kalkmalerier foregik, blev inventaret restaureret. Da vi gerne ville beholde de gamle bænke i hovedskibet, skulle de restaureres og males i en lysere farve. Derimod ønskede vi stole i side/nordskibet. Det er meningen, at der skal være en stor glasdør mellem de to afdelinger. På den måde kan sideskibet også bruges i andre sammenhænge end gudstjenester. Ved nordsiden af sideskibet er lavet et depotrum og teknikrum.

Det oprindelig alter er bygget af frådsten i 1100-tallet og er blevet forhøjet med to skifter munkesten i 1600-tallet. Det oprindelige alter må ikke fjernes eller ændres, men forhøjelsen må gerne. Ved at fjerne munkestenene, så alteret kommer længere ned, kommer tavlen ikke til at dække for malerierne i hvælvet over. Altertavlen er blevet renset og farverne er blevet dæmpet lidt, så tavle og kalkmalerier passer bedre til hinanden.

Knæfaldet er blevet malet i samme farve som stolestaderne, og hynderne er også ens. Farverne er afstemt efter farverne i prædikestolen, så alt supplerer hinanden.

Prædikestolen blev flyttet tilbage til dens oprindelige plads, så der ikke længere er en gangbro. Nu er der en kort trappe direkte op i stolen. Det muliggjorde, at den gamle lydhimlen igen kunne komme op. Den havde været i magasin de sidste mange år. Begge dele er blevet renset og malet op i de oprindelige farver, så hele det middelalderlige inventar nu er afstemt efter hinanden.

Krucifikset, der er fra Margrethe den I. tid omkring år 1400, er et gammelt korbue krucifik. Efter restaureringen er det kommet til at stå på en bjælke ved nordvæggen i sideskibet. Da kisterne ved begravelser bliver båret den vej ud, bliver den gamle skik med at ”gå” under korset opfyldt igen. En meget smuk placering.

Det gamle orgel blev bygget af orgelbygger H. Ramus i midten af 1800-tallet og skænket til Draaby Kirke af grevinde Danner i 1873. Det havde kun 5 stemmer. Draaby Kirke er en stor landsbykirke, og vi syntes, vi havde behov for et større orgel. Vi fik tilbudt et med 16 stemmer fra Vejlå kirke i Ishøj til en god pris. Ramus-orglet blev foræret til Sct. Peders kirke i Randers mod at den bekostede nedtagning og transport.

Kirken blev genåbnet af biskoppen pinsedag den 8.juni 2014 ved en festgudstjeneste, hvor foruden menigheden også provsten, kirkens præster samt menighedsråd, arkitekt og håndværkere deltog.