Navngivning

Et barn skal, inden det fylder seks måneder, have et navn. Det kan gøres ved at døbe eller navngive barnet.

Navngivning foregår digitalt via www.borger.dk. Når forældrene har indtastet en ansøgning om navngivning, registreres sagen i bopælssognet. Når sagen er færdigbehandlet der, får forældrene en afgørelse i deres e-boks. Vi sender også en fødsels- og navneattest til forældrene.

Et navngivet barn kan også døbes efterfølgende.